Nokias smartphones overgår Nokias egne krævende standarder

Gå til hovedindholdet
Tilbage

Nokias smartphones overgår Nokias egne krævende standarder

"Problemfri kompatibilitet med produktivitetsværktøjer til erhverv, hurtig og regelmæssig levering af sikkerhedsrettelser og en lang levetid for hardwaren."

Mikael Forsström
IT-serviceejer, Enterprise Mobility Nokia

Det virker logisk, at Nokia ville tilbyde deres medarbejdere Nokia-brandede smartphones fra HMD Global. Men Mikael Forsström, It-serviceejer for Enterprise Mobility hos Nokia, sagde, at beslutningen ikke var givet på forhånd.

Selvom de bærer Nokias navn, skulle smartphonesene stadig overholde strenge erhvervsretningslinjer. "Vi er selvfølgelig stolte over vores brand, men det var kun én af grundene til at vælge HMD Global." Nokias krævende indkøbskriterier betød, at HMD Global skulle bevise, at de kunne levere problemfri kompatibilitet med produktivitetsværktøjer til erhverv, hurtige og regelmæssige sikkerhedsrettelser og en lang levetid på hardwaren.

Når det drejer sig om produktivitetsværktøjer til erhverv, så var understøttelse af Microsoft Office 365, OneDrive for Business, Microsoft SharePoint, Cisco WebEx® og Cisco Jabber® og Presence vitale for Nokia.

Medarbejderne kan vælge, om de vil have deres smartphone registreret i Microsoft Intune, der er firmaets administrationsløsning for enhederne. For de brugere, der ønsker at drage fordel af erhvervstjenesterne i Microsoft Office 365, håndhæver Microsoft Intune automatisk virksomhedens sikkerhedspolitikker og sikrer et højere sikkerhedsniveau.

Over 12.000 Nokia smartphones bliver administreret af virksomheden

I løbet af de 18 måneder, der er gået, siden Nokia smartphones blev lanceret, har ansatte hos Nokia udskiftet deres arbejdstelefoner. Nokia administrerer over 40.000 enheder gennem Microsoft Intune, og 12.000 brugere har foretaget skiftet til smartphones fra Nokia. Det er et imponerende skifte fra andre mærker i de 18 måneder, hvor Nokia smartphones har været tilgængelige – og efterspørgslen vokser konstant.


Højt sikkerhedsniveau

Med sit virke i en sektor, der er kendt for sine læk af data og spionage, er det ingen overraskelse, at Nokia lægger utrolig stor vægt på sikkerheden. Dette har gjort HMD Globals smartphones under Nokia-navnet til et endnu mere attraktivt tilbud, fordi de alle har Android One. Det betyder, at enhederne modtager hurtige, regelmæssige sikkerhedsrettelser, så de kan forsvare sig selv mod de nyeste digitale trusler. De leveres også uden bloatware og giver dermed hackere færre måder at komme ind på.


Feedback fra brugerne

Tilbagemeldingerne fra Nokia-medarbejderne har været fremragende. "Positiv feedback er ikke garanteret – heller ikke selvom enhederne bærer Nokia-navnet. Nokia-medarbejdere er hyperkritiske over for ethvert produkt, uanset om det er fra Nokia eller ej," sagde Mikael Forsström. "Brugerne har været meget positive over for den rene Android-brugergrænseflade og kvaliteten af hardwaren."

IT-afdelingen er også tilfredse med de Nokia-brandede smartphones. De drager fordel af HMD Globals B2B-support, der yder hurtig assistance i tilfælde af problemer. "Vi har opbygget et tæt samarbejde med HMD Global," sagde Mikael Forsström. "Det afspejles i den måde, som HMD Global har imødekommet vores krav til hardware i Norden og over hele kloden. HMD Global har leveret produkter, der helt gnidningsfrit lever op til vores behov."