Læs disse enkle retningslinjer. Det kan være farligt eller en overtrædelse af lokale love og regler, hvis du ikke overholder dem. Læs den komplette brugervejledning for at få flere oplysninger.

Sluk enheden på steder, hvor det ikke er tilladt at bruge mobilenheder, eller hvor brug af enheden kan forårsage forstyrrelser eller fare, f.eks. i fly og på hospitaler samt i nærheden af hospitalsudstyr, brændstof, kemikalier eller i sprængningsområder. Følg alle anvisninger i områder med begrænsninger.

Overhold alle lokale love. Hold altid hænderne fri til betjening af køretøjet under kørsel. Det første hensyn under kørsel skal være til trafiksikkerheden.

Alle trådløse enheder kan være modtagelige for forstyrrelser, der kan påvirke funktionsdygtigheden.

Kun autoriseret personale må installere eller reparere dette produkt, medmindre der er mulighed for selvreparation. Se mere information på www.hmd.com/self-repair.

Brug kun batterier, opladere og andet tilbehør, der er godkendt af HMD Global Oy til brug med denne enhed. Tilslut ikke produkter, der ikke er kompatible.

Hvis enheden er vandtæt, skal du se dens IP-klassificering i de tekniske specifikationer for at få en mere detaljeret vejledning.

Enheden og/eller dens skærm er lavet af glas. Glasset kan gå i stykker, hvis enheden tabes på en hård overflade eller udsættes for kraftige stød. Stop med at bruge enheden, indtil glasset er udskiftet.

Lyt ikke til musik ved høj lydstyrke i længere tid, da det kan beskadige hørelsen. Vær forsigtig, når du holder enheden tæt ved øret, mens højttaleren er i brug.