Dit batteri er delvist opladet fra fabrikken, men du skal muligvis genoplade det, før du kan bruge din enhed.
Oplad ikke batteriet for meget: Når opladningen af din enhed er færdig, skal du først tage opladeren ud af enheden og derefter fra stikkontakten.
Brug ikke batteriet for meget: Undgå at lade batteriets opladning falde til under 20 %, eller at bruge det, indtil det løber tør for strøm og slukker.
Hvis batteriet er helt afladet, kan der gå flere minutter, før opladningsindikatoren vises.
Tip! Du kan bruge USB-opladning, når der ikke er en stikkontakt tilgængelig. Effektiviteten af opladning via USB varierer meget, og det kan derfor tage lang tid, før opladningen starter, og enheden begynder at fungere.
For EU-lande: Brug kun din enhed med et originalt HBA5020AB genopladeligt batteri. Oplad din enhed med HAD-010-opladeren. Stiktypen på opladeren kan variere. HMD Global vil muligvis gøre flere batteri- eller opladermodeller tilgængelige til enheden.
Af miljømæssige årsager inkluderer denne pakke ikke en oplader. Denne enhed kan forsynes med de fleste USB-strømadaptere og et kabel med USB Type-C-stik. Brug kun opladere og kabler, der er i overensstemmelse med gældende nationale regler og internationale og regionale sikkerhedsstandarder for at undgå risiko for tab af ejendom eller personskade. Den effekt, som opladeren leverer, skal være mellem min. 2,5 Watt, der kræves af radioudstyret, og maks. 20 Watt for at opnå den maksimale ladehastighed.
Din enhed understøtter USB-C-kablet. Du kan også oplade enheden ved at slutte den til en computer med et USB-kabel, men det tager måske længere tid.
Denne enhed understøtter USB PD hurtigopladning.
For andre lande: Oplad din enhed med HAD-010-opladeren. HMD Global vil muligvis gøre flere batteri- eller opladermodeller tilgængelige til enheden. Opladningstiden kan variere afhængigt af enhedens funktioner. Nogle af de tilbehørsprodukter, der nævnes i denne brugervejledning, f.eks. oplader, headset og datakabel, sælges muligvis separat.
Hvis opladeren ikke er inkluderet i salgsæsken, skal du oplade din enhed ved hjælp af datakablet (inkluderet) og en USB-strømadapter (sælges muligvis separat). Du kan oplade din enhed med kabler og strømadaptere fra tredjepart, der er overholder USB 2.0 eller nyere og gældende landespecifikke regler og internationale og regionale sikkerhedsstandarder. Andre adaptere opfylder muligvis ikke gældende sikkerhedsstandarder, og opladning med sådanne adaptere kan udgøre en risiko for tab af ejendom eller personskade. Det anbefales at bruge en strømadapter med et input på 100-240 V - 50/60 Hz og 0,35 A og et output på 9 V/2 A for at optimere opladningen af enheden.